Ønsker du at få et skalerbart solcelleanlæg, der kan udvides, hvis du eksempelvis skal oplade elbilen, eller får en varmepumpe installeret. Ja så kan du vælge at få mikroinvertere på dit solcelleanlæg, i stedet for almindelige strenginvertere. Mikroinvertere er mindre inverterenheder der sidder på hvert solcellepanel, og gør hvert enkelt panel uafhængigt af resten af systemet. Dermed bliver dit solcelleanlæg også skyggeuafhængigt og kan performe bedre hvis et træ eller en bygning skygger for dele af anlægget på bestemte tider på dagen. Det koster selvfølgelig lidt mere, men til gengæld kan du uden videre udvide anlæggets størrelse med flere solcellepaneler på taget og tilkoble dem anlægget, nemt og bekvemt. Vores mikroinvertere fra amerikanske Enphase, kommer med hele 25 års garanti.