”𝐃𝐞 𝐛𝐢𝐥𝐥𝐢𝐠𝐞𝐫𝐞 𝐬𝐨𝐥𝐜𝐞𝐥𝐥𝐞𝐩𝐫𝐢𝐬𝐞𝐫 𝐠𝐚𝐯 𝐝𝐞𝐭 𝐬𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐩𝐮𝐟 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐢𝐧𝐯𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐞”

Christian Høj-Jørgensen vil gerne være mere selvforsynende på energi. Det er én af grundene til, han har fået solceller på sin private villa i Lille Skensved i februar 2024. Inden da gik han i solcelleovervejelserne i over et år, før han kastede sig ud i projektet.

– Bæredygtighedsmæssigt var jeg overbevist langt tidligere, men jeg ville selvfølgelig også gerne have, det var en god investering. Vi har en varmepumpe, på sigt vil vi gerne have elbil, så tanken om at blive mere selvforsynende på strøm og spare penge på strømregningen, har længe været tiltalende for os. Men vi var i tvivl om, hvor god en investering, det ville være at kombinere varmepumpe og solceller, og om vi skulle have batteri eller ej, siger Christian Høj-Jørgensen.

Det ene svar gav heldigvis sig selv, da prisen på solceller fik et ordentlig nøk nedad i løbet af 2023 og faldt med omkring 50%.

Det andet fik han afklaret, da han satte gang i processen med at få solceller og fandt ud af, at et batteri ikke kunne betale sig i forhold til den merpris, det ville koste.

– De væsentligt billigere solceller gjorde det pludselig til en ekstra god investering, fordi solcelleanlægget bliver tjent endnu hurtigere hjem. Det var lige dét skub, jeg havde brug for, siger han.

Solcelleanlægget på 7,38 kWp producerer omkring 6.300 kWh årligt, og han regner med at have tjent det hjem på 8 år.

Vi producerer strøm, der dækker halvdelen af vores strømforbrug, og resten sælger vi til elnettet. Det kommer samlet set til at betyde en besparelse på 50% på vores energiregning.

Anlægget har kørt siden slutningen af februar 2024, og derfor har han ikke set det fulde udbytte endnu. Men det, han har set, har overrasket positivt.

– Selvom det har været mest overskyet den første halvanden måned, har anlægget faktisk præsteret som håbet. Det havde jeg ikke troet, når vejret ikke artede sig bedre, siger han.

Som bonus er Christian blevet rigtig glad for muligheden for at følge med på app’en i, hvor meget strøm hans solceller producerer, hvor meget husstanden forbruger, og hvor meget han sender videre til elnettet.

– Det er jo bare en feature, men jeg synes, det er sjovt og motiverende, at jeg hele tiden kan følge med.

Om processen med at få solceller siger han:

– Det er gået fuldstændig glat, og YellowTec har leveret et flot stykke arbejde, som jeg er meget tilfreds med.